Skru op for planterne
Vi deltager i initiativet fra Dansk Vegetarisk Forening

Skru op for planterne, så skruer vi ned for prisen, når vi holder Grøn Januar med vores partnere og leverandører.

Vi har kun har syv år til at nå FN’s 17 Verdensmål. Men nu gør vi det endnu lettere for dig at bidrage til den grønne omstilling og skubbe på at vi når målene.

I samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening (DVF), sætter vi ekstra fokus på plantebaseret kost i hele januar, i håb om at flere vil starte året med nye gode vaner inden for bæredygtig livsstil. 

Foody er sat i verden for at ruske op i branchen for dagligvarehandel og forbrug. 

Vi kender allesammen til klimakrisens alvor og omfang, men det kan være rigtig svært at handle for klimaet i en travl hverdag. Det vil vi gerne være med til at ændre på ved at vise flere inspirerende muligheder for at fremme en bæredygtig verden gennem sine madvaner og handlinger i hverdagen.

I januar vil vi bl.a. vise unikke og lækre vegetaropskrifter lavet i samarbejde med inspirerende profiler, fortælle historierne om hvordan fire danske food brands arbejder med bæredygtighed og så sænker vi priserne på mange af vores 2500 økologiske og plantebaserede varer. Alle skal have råd til at gøre en forskel.